Opstrengning af badmintonketchere: 150 DKK / stk
Vi opstrenger badmintonketchere på en god digital opstrengningsmaskine, så du kan få præcis den hårdhed du vil på ketcheren. Se vores anbefalede hårdhed i tabellen nedenfor.
Vi leverer typisk indenfor 2-3 dage, evt. hurtigere hvis påkrævet. Vi har kun gode tilbagemeldinger på vores opstrengninger. Alle opstrengninger er med gode kvalitetsstrenge fra Yonex, Babolat og Ashaway. Se nuværende udvalg nedenfor.
Indlevering af ketcher kan ske alle dage. Der er en overdækket terrasse, som ketcheren kan lægges under hvis vi ikke er hjemme. Skriv da blot en sms eller mail til os med følgende info:
Navn
Telefonnummer
Farve på streng
Antal kg eller niveau til opstrengning
Strenge er typisk imellem 0,6 og 0,7mm i tykkelse. Hvor 0,7 er en forholdsvis solid streng som har god holdbarhed, men ikke så meget føling. Omvendt er f.eks. en 0,61 streng virkelig god og lækker, men holder ikke længe. Strenge på 0,66-0,68mm er et klassisk valg for de fleste (også professionelle) og er et godt kompromis imellem power, føling og holdbarhed. Det er også den tykkelse mange professionelle spiller med. To store leverandører på strengemarkedet er Ashaway og Yonex. Yonex BG80 (tykkelse på 0,68) er en populær streng, som har været på markedet i mange år, men det er også en dyr og egentlig lidt tyk streng. Ashaways konkurrent til BG80 er Zymax firepower 66 (tykkelse på 0,66), som efter vores erfaring holder lige så godt som BG80 og har en god kontrol.
Babolaten er speciel, med den sorte farve og viser efter vores erfaring samme evner som Ashaways.
Der er dog ingen tvivl om at den bedste "lyd" får du fra Ashaway Fire Power strengen.
Ashaway Zymax 66 Fire Power, hvid (Tykkelse: 0,66 mm)
Ashaway Zymax 66 Fire Power, gul (Tykkelse: 0,66 mm)
Babolat IFeel 66, sort (Tykkelse: 0,66 mm)